skuffebolig.dk logo

Skuffebolig, 61 m² – Klampenborg

Fundet 2026-09-02 · Adresse oplyses af mægler

Skuffebolig, 61 m² – Klampenborg
5.450.000 kr.61 m²

Endnu ikke set på de store boligportaler.

📍Diskret salg ved Bellevue Stå op, smid håndklædet over skulderen, gå de få skridt til vandet og hop i Øresund. Dem, der allerede gør det, ved hvor vanedannende det er. Dem, der prøver det første gang, finder hurtigt ud af hvorfor. På attraktive Strandvejen i Klampenborg finder du denne lyse og veldisponerede lejlighed, hvor hverdagen får et strejf af badehotelstemning året rundt. Her bor du med Øresund som nærmeste nabo og med både Dyrehaven, Bellevue Strand og København inden for kort rækkevidde. Boligen byder på en rummelig entré med adgang til alle lejlighedens rum. Den store stue har gode indretningsmuligheder og direkte udgang til en skøn altan, der forlænger opholdsrummet og inviterer lyset helt indenfor. Det separate køkken fremstår funktionelt med god arbejds- og opbevaringsplads, mens badeværelset er indrettet med badekar. Soveværelset er rummeligt med plads til både garderobe og hjemmearbejdsplads samt udgang til endnu en altan. Lejligheden er 61 kvm. og fremstår aldeles indflytningsklar og samtidig autentisk med respekt for ejendommens oprindelige stil. Her er lyse trægulve, glatte vægge, smukke restaurerede døre og fine messinggreb, som tilsammen skaber en elegant og gennemført atmosfære. Arne Jacobsen ville være stolt :) Planløsningen giver en naturlig opdeling mellem opholds- og soveafdeling, hvilket gør lejligheden oplagt til både singler, par eller som delelejlighed. Her får du en sjælden kombination af klassisk charme, funktionalitet og en beliggenhed, der gør det svært ikke at forelske sig lidt i hverdagen. Pris kr. 5.450.000 Ejerudgift pr. mdr. kr. 3.520 Energimærke: fritaget pga. fredning #øresund #bellevue #klampenborgdyrehave

Se originalopslaget på Instagram (@estatehellerupogcharlottenlund)

Kontakt: 39 40 77 77

Område: Klampenborg

Se alle aktuelle skuffeboliger

Skuffebolig finder skuffesalg fra mæglernes egne kanaler, før de rammer de store portaler. Læs hvordan skuffesalg virker.