skuffebolig.dk logo

Skuffebolig, 111 m² – Østerbro

Fundet 2026-10-05 · Adresse oplyses af mægler

Skuffebolig, 111 m² – Østerbro
17.800.000 kr.111 m²

Endnu ikke set på de store boligportaler.

Fire etagers rummelig oase med stakit og oliven i gårdhaven Kunne du tænke dig hele fire etagers ugeneret og rummelig oase lige ved Trianglen i fuldkommen gennemrenoveret stand? Dét liv der kan leves her, det er altså helt særligt og få forundt.  Hver morgen kan du tilbringe i din gårdhave med kig til åben himmel og med mulighed for at dyrke dine egne tomatplanter eller nyde duften af et figentræ. Husk den gode kop kaffe. Det er også en gårdhave, der er velegnet til at sige “skål!”. For måske købte du en kølig økologisk vin, da du cyklede via Rosenvængets Allé hjem? Jo -  stemningen er særlig lige her, og man får bestemt lyst til at dele den med nogen. De to hyggelige stuer – på hver sin etage – giver rum til både fælles hygge og stille fordybelse. Hertil kommer tre store soveværelser med indbyggede skabe og skuffer samt to badeværelser - det ene med badekar, det andet med bruseniche. I den flot udgravede kælder er der grovkøkken, vaskefaciliteter og masser af plads til opbevaring. Alle fire etager har tilmed utrolig fin loftshøjde. Her i unikke nummer 16 er intet overladt til tilfældighederne. Der er gulvvarme under de hvidpigmenterede skibsplankegulve på tre etager. Den samme flotte naturklinke går igen på badeværelser, gangarealer og kælder. Vinduerne har forsatsvinduer med messinggreb, der både holder på varmen og lydisolerer.  Kort sagt: Her får du fire etager med alt, hvad du overhovedet kan drømme om.  Pris: 17.800.000 kr. Boligareal: 111 m2 + tilbygning og kælder Ejerudgift: 8.373 kr. Boligtype: Rækkehus Energimærke: C Tag fat i Rikke Skovshoved direkte på 93873232 eller rikke@byens-bolig.dk for en fremvisning

Se originalopslaget på Instagram (@byensbolig)

Næste skuffesalg i Østerbro? Få det på mail.

Én mail kl. 17, kun når der er nyt. Gratis, og du afmelder med ét klik.

Vi bruger kun din e-mail til mails om skuffesalg. Privatliv

Område: Østerbro

Se alle aktuelle skuffeboliger

Skuffebolig finder skuffesalg fra mæglernes egne kanaler, før de rammer de store portaler. Læs hvordan skuffesalg virker.