Skuffesalg i tal
Lige nu ligger der 125 skuffesalg på siden – 52 % færre end for 30 dage siden.
Én mail kl. 17, kun når der er nyt. Gratis, og du afmelder med ét klik.
Vi bruger kun din e-mail til mails om skuffesalg. Privatliv
Tryk på linket i mailen fra os, så er du med. Kig evt. i spam.
Hvor mange boliger sælges lige nu uden om Boliga og Boligsiden? Vi følger 62 mæglerkonti i København, Nordsjælland og Aarhus og tæller med hver dag. Opgjort 25. oktober 2026.
Sådan bliver tallene til
- Kilden er mæglernes egne opslag. Vi samler de skuffesalg, mæglerne lægger på Instagram, og tæller kun det, der står i opslaget.
- Ét øjebliksbillede om dagen. Én gang i døgnet gemmer vi tallene for de boliger, der er på siden – opslag fra den seneste uge (boligerne bliver på siden i 3 uger). Kurverne er de billeder sat efter hinanden. Vi begyndte at måle 24. august 2026.
- Ikke alle oplyser pris og areal. Kvadratmeterprisen kræver begge dele, og vi viser den kun, hvor mindst 5 boliger i området har dem (10 for en hel by). Derfor mangler nogle områder, og nogle kurver har huller. I Aarhus skriver mæglerne sjældent prisen, så for Aarhus er der ofte ikke tal nok.
- Det er ikke et prisindeks. Tallene viser de skuffesalg, vi kan se – ikke hele markedet. Det officielle billede finder du hos Danmarks Statistik længere nede.
Udvikling i udbuddet
Antal skuffesalg på siden, talt én gang i døgnet siden 2026-08-24. Vælg selv, hvilke boliger du vil følge.
Antal boliger på siden den dag. Samme bolig tælles flere dage i træk. Værelser og boligtype står kun med, hvor de kan læses ud af opslaget, og »nævner altan« betyder, at ordet står i mæglerens tekst.
Hvor ligger de?
| Område | Antal lige nu |
|---|---|
| Frederiksberg | 10 |
| Holte | 8 |
| Frederiksberg C | 6 |
| Østerbro | 5 |
| Risskov | 4 |
| Rødovre | 4 |
| Amager | 4 |
| Indre By | 4 |
| Aarhus C | 4 |
| Vesterbro | 3 |
| Næstved | 3 |
| Valby | 3 |
| Nørrebro | 2 |
| Frederiksbjerg | 2 |
| Trøjborg | 2 |
Se dem alle under boliger efter område.
Kvadratmeterpris efter område
Medianen af de boliger, hvor både pris og areal er oplyst. Områder med færre end fem brugbare boliger vises ikke. Et gennemsnit af tre boliger siger intet om et marked.
| Område | Median pr. m² | Gennemsnit pr. m² | Boliger bag tallet |
|---|---|---|---|
| Frederiksberg | 86.704 kr. | 91.015 kr. | 6 |
| Holte | 56.469 kr. | 56.463 kr. | 8 |
Udvikling i kvadratmeterpris
Medianen pr. område, målt én gang i døgnet siden 2026-08-24. Vælg et område for at se hele forløbet.
Hvert punkt er ét dagligt øjebliksbillede. Den tykke linje er et gennemsnit af de seneste 7 dage og viser retningen bedre end de enkelte dage. Hold musen over eller tryk på et punkt for at se, hvor mange boliger tallet bygger på.
Alle områder
| Område | Forløb | I dag | Ved start | Ændring |
|---|---|---|---|---|
| Frederiksberg | 86.704 kr. | 88.247 kr. (25/8) | −2 % |
Bag hver median ligger 5-15 boliger fra den seneste uge, og udsnittet skifter, når nye opslag kommer til. Det her er udviklingen i de skuffesalg, vi kan se — ikke et prisindeks for området. Til det er Danmarks Statistik længere nede på siden det rigtige sted at kigge.
Hvor meget oplyser mæglerne?
Et opslag på Instagram er ikke en salgsopstilling. Mægleren skriver det, der skal gøre folk nysgerrige, og lader resten stå åbent. Det er ofte selve pointen med et skuffesalg.
| Pris oplyst | 44 % | 55 af 125 | |
| Boligareal oplyst | 55 % | 69 af 125 | |
| Både pris og areal | 34 % | 42 af 125 | |
| Antal værelser oplyst | 51 % | 64 af 125 | |
| Beskrivende tekst | 100 % | 125 af 125 |
Hvem lægger flest ud?
Vi følger 62 mæglerkonti. Her er dem med flest boliger fremme lige nu. Sidste kolonne viser, hvor ofte kontoen oplyser prisen i selve opslaget.
| Mægler | Boliger nu | Oplyser pris |
|---|---|---|
| @homeholte Holte, Vedbæk | 10 | 100 % |
| @homeaarhuscity Aarhus C, Frederiksbjerg | 7 | 0 % |
| @hyllenogco Amager, Indre By, Vesterbro | 4 | 100 % |
| @homevesterbro Vesterbro | 4 | 0 % |
| @nybolig_valby Valby | 4 | 25 % |
| @lokalbolignoerrebro_nv Nørrebro | 4 | 75 % |
| @edcaarhusc Aarhus C, Frederiksbjerg | 4 | 0 % |
| @nyboliggammelkongevej Frederiksberg | 3 | 100 % |
| @danbolig_risskov Risskov | 3 | 0 % |
| @lokalbolignaestved Næstved | 3 | 0 % |
| @lokalboligroedovre Rødovre | 3 | 100 % |
| @karlsson.boligsalg Frederiksberg C | 3 | 100 % |
| @vogelogvandel Frederiksberg, Indre Østerbro, Skodsborg | 3 | 100 % |
| @nyboligbruunsbro | 3 | 0 % |
| @homeoesterbro Østerbro | 3 | 67 % |
Og 47 konti mere med færre boliger fremme.
Hvad fremhæver mæglerne?
Hvor ofte hvert træk nævnes i selve opslaget. Det måler, hvad mægleren skriver, ikke hvad boligen har. Står der ikke "altan", kan der sagtens være en; den er bare ikke nævnt. Tallene siger derfor mest om, hvad mæglerne tror sælger en bolig.
| Altan | 45 % | 56 af 125 | |
| Udsigt | 21 % | 26 af 125 | |
| Have | 18 % | 23 af 125 | |
| Gårdmiljø | 14 % | 18 af 125 | |
| Elevator | 14 % | 17 af 125 | |
| Terrasse | 11 % | 14 af 125 | |
| Parkering | 9 % | 11 af 125 | |
| Nyrenoveret | 9 % | 11 af 125 | |
| Tagterrasse | 7 % | 9 af 125 | |
| Kælder | 6 % | 8 af 125 |
Til sammenligning: hele boligmarkedet
Årlig prisudvikling fra Danmarks Statistik. Vores egne tal dækker kun de boliger, der sælges uden om portalerne. Det her er markedet som helhed.
| Segment | Ændring på et år | Seneste kvartal |
|---|---|---|
| København · Ejerlejligheder | +18,9% | 2. kvartal 2026 |
| Hele landet · Ejerlejligheder | +16,1% | 2. kvartal 2026 |
| Hele landet · Huse | +8,4% | 2. kvartal 2026 |
Sådan er tallene lavet
Vi henter offentligt tilgængelige opslag fra 62 ejendomsmægleres Instagram-profiler i København og Aarhus, og private sælgere kan selv lægge deres bolig op. En bolig bliver stående i 7 dage, hvorefter den falder ud. Enten er den solgt, eller også er den kommet på portalerne.
Pris og areal står i mæglerens egen billedtekst og er ikke altid oplyst. Derfor er der færre boliger bag prisstatistikken (55 med pris, 69 med areal, og kun 42 med begge dele) end i det samlede antal. Vi regner både medianen og gennemsnittet ud, men det er medianen, vi bygger på: enkelte meget dyre boliger trækker et gennemsnit skævt, og med få boliger bag et tal skal der ikke meget til. Står de to langt fra hinanden, er der én bolig, der trækker.
Tallene må frit citeres med henvisning til skuffebolig.dk. Mangler du noget bestemt, så skriv til os.
skuffebolig.dk